Julehilsen 2013
Peter Maler - 04/12/13

Julen 2013

 
Dagene bliver kortere, fuglene er for længst fløjet mod syd, alt imens decembers frostklare vinterlandskab så småt forgrener sig som sød musik mod den nylig kommende jule- og nytårstid.

2013 har vel nok været mit travleste år nogensinde. Sideløbende med en fyldt musikkalender fik jeg i foråret ligeledes, i godt samarbejde med TV2 Nord, produceret 8 afsnit af ”Suppe, Steg og Is”. En serie hvor vi tog seerne med til mange sjove og forskelligartede festarrangementer i det Nord-/Vestjyske.

Serien blev efterfølgende så populær, at den blev sendt i TV 2`s magasinprogram ”Danmark Rundt”, samt klipvis i Anders Breinholts ”Natholdet”.

Kort tid efter jeg blev færdig med den ovennævnte serie, blev jeg kontaktet af TV2 Nord journalisten Mogens ”kom forbi” Jørgensen, hvor jeg sommeren igennem fik til opgave, i vanlig godt selskab med TV2 Nords seere, at fabrikere nordjydernes helt egen sommersang i underholdningsprogrammet ”Sommer Direkte”.

Der skal her lyde en stor tak til hele holdet bag udsendelserne og ikke mindst en STOR tak til alle jer kunder og forretningsforbindelser, som i det forgangne år har bakket op omkring min musikalske løbebane.

Foruden jer var der ingen fest og foruden fest var der heller ikke en Peter Maler…

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at ønske jer og jeres familier en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Vær med til nye musikalske oplevelser i 2014

De bedste jule- og nytårshilsner

 
Peter Maler


Se julekort i PDF-format



Tilbage til oversigten

 
 
Seneste Nyheder
Tilmeld Nyhedsbrev
 
 
Kontaktinformation
Peter Maler Gjøl
Amagervej 30
9460 Brovst



Telefon:
Mobil:
Telefax:
Email:

98 236 293
20 268 281
96 440 093
info@petermalergjoel.dk



På ovenstående numre kan jeg kontaktes for booking eller eventuelle spørgsmål.