PETER MALER OFFENTLIGE JULEARRANGEMENTER 2022
Peter Maler - 13/11/22

PETER MALER - OFFENTLIGE JULEARRANGEMENTER 2022

Nu står julen endelig for døren og det er endnu engang tid til at samles med gode venner, kolleger, familie m.v. til vel nok et af årets største begivenheder, nemlig julefrokosterne.

Nedenfor kan I følge med i de datoer og steder, hvor PETER MALER blandt andet entrérer i julemånederne.

Kom og vær med til et forrygende, velorganiseret juleophold i absolut topklasse med fantastiske kulinariske julespecialiteter, samt selvfølgelig en musiker i topform.

SYDVEST MORS KULTUR- & FRITIDSCENTER
Endnu engang har jeg fornøjelsen af at skulle spille og underholde i SYDVEST MORS KULTUR- & FRITIDSCENTER til juleparty for Seniorer. Festlighederne starter allerede fra kl. 11.00 og slutter festligt af kl. 16.00. Her har I en enestående mulighed for at være med til julefest, go’ mad og en lystig svingom i dagens lyse timer.

MØD PETER MALER I SYDVEST MORS KULTUR- & FRITIDSCENTER lørdag, d. 26. november 2022
 
JUL I SØNDERCENTER SKIVE
PETER MALER spiller og underholder i SØNDERCENTRET I SKIVE, Midtjylland. Det er altid en fornøjelse at komme i centret hvert år på denne tid, hvor jeg sammen med alle de handlende får muligheden for at skabe den helt rigtige julestemning alt imens de sidste julegaver bliver indkøbt. I år er det 21 år siden jeg startede med at spille til jul i netop dette indkøbscenter…  Ja, tiden flyver afsted med kanefart.

Mød mig i SØNDERCENTER SKIVE  Søndag d. 27. november 2022 fra kl. 11.00 – 14.00

SALLINGSUND FÆRGEKRO
SALLINGSUND FÆRGEKRO er en smukt beliggende gammel kro fra 1938. Kroen drives under ledelse af stjernekokken Jens Peter Skov, som er kendt for bl.a. at levere sin madkunst og ekspertise til det danske kongehus. For 12. år i træk har jeg fornøjelsen af at underholde Kroens nye, såvel som faste, julefrokostgæster. Et sted der virkelig er et besøg værd!

Mød mig på SALLINGSUND FÆRGEKRO på følgende datoer kl. 18.30 - 01.00:
Fredag d. 2. december 2022
Lørdag d. 3. december 2022

THINGHUSKROEN
Mød også PETER MALERTHINGHUSKROEN. Den gamle kro er beliggende i Vestervig bymidte, i det naturskønne Sydthy, midt imellem Agger og Hurup, kun få km. fra Vesterhavet og Nationalpark Thy. Thinghuskroen er bygget i 1857 og er tidligere kendt under navnene Hotel Vestervig og Vestervig Kro.
Jeg glæder mig meget til at skulle underholde byens beboere samt andet godtfolk, for som man siger – ”Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”.

Mød mig på THINGHUSKROEN lørdag d. 10. december 2022 fra kl. 18.30 til kl. 01.00
 
MINE DAMER OG HERRER – VEL MØDT TIL ÅRETS FESTLIGSTE JULEARRANGEMENTER.

Her er PETER MALERS MUSIKALSKE OFFENTLIGE JULEPROGRAM FOR 2022 – lige til at skrive ud og hænge på opslagstavlen.

 
PETER MALER!

 

Tilbage til oversigten