PETER MALERS JULEHILSEN 2022
Peter Maler - 20/12/22

Julen 2022

 

Den mørke tid er over os, og de levende lys bringer nu igen hygge og varme i de mange hjem landet over.

Julen er traditionernes tid, og det er dermed også tid til at feste og forsamles.

Januar 2022 startede for mit vedkommende meget stille ud, da coronaen og restriktionerne ikke helt havde sluppet sit faste tag i vores allesammens hverdag.

Februar var til gengæld måneden, hvor alt igen kunne lade sig gøre, og jeg mærkede igen folks enorme festlyst og interesse for det at være sammen i et festligt lag.

PETER MALER kunne endnu engang sætte sig i festbussen og male byen rød til diverse arrangementer, og antallet af musikjobs rullede støt, men sikkert op i det høje gear, som i de gode gamle dage.

MALERENS julekane flyver, med stor glæde og forventning, en travl og begivenhedsrig juletid i møde. Jeg ser frem til at rejse ud i hele landet og, sammen med alle jer, skabe nye musikalske eventyr.

Om lidt går vi ind i et nyt år. Det kommende kalenderår har allerede nu fået de første lyse penselstrøg. Flere har allerede booket PETER MALER til deres kommende begivenheder, trods de forandringer der sker såvel nationalt som globalt.

Dette glæder mig meget, da det er min overbevisning, at det i sådanne forandringstider er ekstra vigtigt at have noget positivt at se frem til. Livet er nu engang for kort til ikke at blive levet..

Jeg siger jer hermed mange tak for i år og ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et kommende godt nytår.
 
Vi ses til nye musikalske oplevelser i 2023.
 
Peter Maler


Hent julekortet her i PDF-format 



 



Tilbage til oversigten

 
 
Seneste Nyheder
Tilmeld Nyhedsbrev
 
 
Kontaktinformation
Peter Maler Gjøl
Amagervej 30
9460 Brovst



Telefon:
Mobil:
Telefax:
Email:

98 236 293
20 268 281
96 440 093
info@petermalergjoel.dk



På ovenstående numre kan jeg kontaktes for booking eller eventuelle spørgsmål.