PETER MALERS TOURPLAN FOR JULEN 2018
Peter Maler - 13/11/18

PETER MALER – JULEARRANGEMENTER OG TOURPLAN 2018


Nu står julen endelig for døren og det er endnu engang tid til at samles med gode venner, kolleger, familie m.m. til vel nok et af årets største begivenheder, nemlig julefrokosterne.

Nedenfor kan I følge med i de datoer og steder, hvor PETER MALER bland andet entrérer.
 
Kom og vær med til et forrygende velorganiseret juleophold i absolut topklasse med fantastiske julespecialiteter, samt selvfølgelig en musiker i ABSOLUT topform

 
SALLINGSUND FÆRGEKRO
Sallingsund Færgekro er en dejlig, og smukt beliggende gammel kro fra 1938. Kroen drives under ledelse af stjernekokken Jens Peter Skov, som er kendt for bl.a. at levere sin madkunst og ekspertise til kongehuset. Siden 2011 har jeg haft fornøjelsen af at underholde kroens nye, såvel som faste julefrokost-gæster. Et sted, der virkelig er et besøg værd!
 
Mød mig på Sallingsund Færgekro på følgende datoer:
Fredag/Lørdag den 16. november 2018 – 24. november 2018(udsolgt) – 30. november 2018(udsolgt) + 1. december 2018 - 7.+8. december 2018

 
SØNDERCENTERET I SKIVE
Peter Maler spiller til årets risengrødsarrangement i Søndercentret i Skive, Midtjylland. Det er altid en fornøjelse at komme i centret hver år på denne tid, hvor jeg får mulighed for at skabe en julestemning og hilse på alle de besøgende i centret, som år efter år møder troligt op og ønsker god jul.
Mød mig i Søndercentret, Skive søndag, den 2. december 2018
 
BÆKKE KRO
Mød Peter Maler på Bække Kro, der ligger vest for Trekants – området. En gammel Kgl. Privilegeret kro fra 1600-tallet, der i dag drives af det unge værtspar Zannie og Lars Nielsen. Jeg glæder mig meget til igen at skulle underholde for både byens beboere samt andet godtfolk – ”Hvor godtfolk er kommer godtfolk til”
Mød mig på Bække Kro fredag den 14. december, hvor Kroværten Lars denne aften i øvrigt også fylder 40 år -  så kommende STORT TILLYKKE TIL HAM
 
LØGSTØR PARKHOTEL
Min jule tourné 2018 slutter på Løgstør Parkhotel. Løgstør ligger i Vesthimmerland, vest for Aalborg og er blandt andet kendt for muslingefiskeri, og har deraf i nyere tid fået kælenavnet Muslingebyen. Løgstør Parkhotel er et dejligt stort hotel med masser af muligheder for både wellness, lækker gourmet mad og ikke mindst rigtig go' musik
Mød mig på Løgstør Parkhotel lørdag d. 15. december 2018
 
Her er TOURPLANEN for julen 2018– lige til at skrive ud og hænge op på opslagstavlen
 
Mine damer og herrer – vel mødt til årets FESTLIGSTE julearrangementer
 
Peter Maler


 


Tilbage til oversigten

 
 
Seneste Nyheder
Tilmeld Nyhedsbrev
 
 
Kontaktinformation
Peter Maler Gjøl
Amagervej 30
9460 Brovst



Telefon:
Mobil:
Telefax:
Email:

98 236 293
20 268 281
96 440 093
info@petermalergjoel.dk



På ovenstående numre kan jeg kontaktes for booking eller eventuelle spørgsmål.