PETER MALER OFFENTLIGE JULEARRANGEMENTER 2025
Peter Maler - 23/11/25
PETER MALER - OFFENTLIGE JULEARRANGEMENTER 2025
Nu står julen endelig for døren og det er endnu engang tid til at samles med gode venner, kolleger, familie m.v. til vel nok en af årets største begivenheder, nemlig julefrokosterne, samt juletræsfester og mange andre julearrangementer.
Nedenfor kan I følge med i de datoer og steder, hvor PETER MALER blandt andet entrérer i julemånederne.
SALLINGSUND FÆRGEKRO
Kom og mærk ægte musikalsk julestemning med PETER MALER og smag på Sallingsund Færgekros mange kulinariske juleanretninger, og mærk ligeledes atmosfæren fra en flot julepyntet gammel bindingsværks kro, hvor hjertevarme og god stil altid har haft sin gang.
PETER MALER underholder på SALLINGSUND FÆRGEKRO i december til et brag af julefrokostarrangementer.
Bestil i god tid - der er som regel rift om pladserne.
Mød mig på SALLINGSUND FÆRGEKRO fredag, d. 5. december og lørdag, d. 6. december 2025 kl. 18.30 - 01.00.
GJØL HALLEN - JULETRÆSFEST
Lørdag den 13. december spiller PETER MALER op til dans omkring juletræet og laver sanglege og juleunderholder i Gjøl Hallen for børn og barnlige sjæle. Alle er velkomne, store som små, denne eftermiddag, der i øvrigt er helt gratis.
Ses vi ? – selvfølgelig gør vi det !
Mød mig i GJØL HALLEN Lørdag d. 13. december 2025 fra kl. 14.00 – 16.00
SØNDERCENTER SKIVE
Som altid er PETER MALER at finde i SØNDERCENTER SKIVE søndag, den 21. december fra kl. 11.00 til 14.00. Det har efterhånden været en fast og julehyggelig begivenhed, som har stået på i mere end 20 år.
Mange møder fortsat talstærkt op, for dels at handle de sidste julegaver ind, alt imens de sprøde juletoner fra MALERENS sort hvide tangenter forgrener sig i hvert et hjørne af centret, med ønsket om en god jul til alle.
Foruden PETER MALER kommer der både julemand og nissepiger, samt noget godt til ganen i form af gratis æbleskiver mm.
Mød mig i SØNDERCENTER SKIVE Søndag d. 21. december 2025 fra kl. 11.00 – 14.00
GLÆDER MIG TIL AT SE JER ALLE !
PETER MALER!

Tilbage til oversigten






