PETER MALERS JULEHILSEN 2019
Peter Maler - 19/12/19
JULEN 2019
Julen er, uden sammenligning, den mest traditionsrige og folkelige højtid herhjemme. Alle sejl sættes til for at skabe den optimale fest. For hoteller, kroer, forsamlingshuse, samt rundt om i de små julepyntede hjem, er fællesnævneren FEST, FARVER, JULEHYGGE OG GO’ MAD…
2019 har musikalsk vist sig at være endnu et travlt år for Peter Maler. Musikbussen har bragt mig rundt omkring i hele Dannevang og tusindvis af feststemte publikummer har i årets løb danset og festet til min musik.
At være medvirkende til at en fest forløber planmæssigt og godt er for mig en hjertesag, som jeg i den grad er stolt af at bære min del af.
Ligeledes skal lyde en stor tak til alle jer skønne værtsfolk og arrangører landet over, der har gjort det muligt for ham ”MALEREN” at udfolde sin musikalske kreativitet.
TV2 Øst, som dækker Vest- og Sydsjællands området, har oven i stråhatten i februar, marts og april måned 2019 genudsendt alle 8 afsnit af min serie ”Suppe, Steg og Is” fra 2013 - Så mange tak for det TV2
Alt i alt et skønt tilbageblik på det gamle år og en stor tak til alle jer der var med på rejsen.
2020 er så småt ved at finde sin retning og jeg ser frem til endnu et år med nye musikalske tryllerier på tangenterne.
Sluttelig vil jeg ønske jer og jeres familier en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
Vi ses til nye musikalske oplevelser i det nye og forjættende 2020
Peter Maler
Tilbage til oversigten